Først Strædet i Maribo, nu Ærø
Ærø

Lige nu bor vi i et dejligt hus lige ud til vandet, men indenfor den næste måned står der flytning på programmet.
Vi flytter på landet... og de som kender mig, ved at det er der jeg trives bedst .
Desværre kan vi ikke tage havudsigten med os, men så får vi i stedet så meget andet i stedet.
Vi får mere plads såvel ude som inde, med plads til både dyr, have-planer og dyrkelse af div. interesser. Skal nok blive godt .

Det er et lille nedlagt landbrug vi har lejet med forkøbsret. Tre længer hvor stuehuset består af den ene.... der er desuden bygget lidt beboelse ud i den ene lade. De to andre længer er bygget sammen med huset, og man kan gå tørskoet igennem alle bygningerne.
I den ene lade er der en mindre stald-afdeling, hvor der er plads til nogle små shetlands-ponyer, geder, får eller andet i den størrelsesorden. Der er desuden hønsehus med hønsegård, mindre fold til dyrehold med direkte adgang fra stald, fulge voliere indendørs/udendørs og så masser af have (ca. 4000 kvm, så ikke større end jeg kan overkomme det).
Grunden vil jeg dele op i forskellige afdelinger. Der skal være prydhave foran stuehuset, køkkenhave mellem fold og prydhave, en lege-afdeling til Silas og i forlængelse af den en hygge krog med siddeplads/grilleplads. Så er der gårdsplads mellem bygningerne, og det bliver også bare til hygge.
Skal nok blive godt, og glæder mig til at komme i gang .

Vores lille paradis.
Da jeg blev alene sommeren 2005, besluttede jeg at opfylde en stor drøm. Jeg ville flytte på landet..... i hus med masser af plads omkring mig. Det geografiske var underordnet, da jeg aldrig har været bange for at prøve noget nyt. Da jeg havde boet de sidste 5 år i Albertslund i lejlighed, var det vigtigste at finde et sted, som kunne skabe basis om en rolig og afslappet hverdag mange, mange år fremover. Jeg ville finde et sted hvor der var luft omkring mig, og vigtigst af alt skulle der være en lille have.
Valget faldt på et gammelt bondehus i Maribo. Jeg vil nærmest kalde det for en blanding mellem "Morten Korch idyl" og et dukkehus.
Her har jeg fundet en indre ro, som jeg aldrig før har oplevet. At kunne stå ved køkkenvasken og se en ko kælve, lige på den anden side af hækken (som jeg oplevede foråret 2006), det er da helt vidunderligt! At jeg så er omgivet af søde og hjælpsomme naboer, som alle har taget godt imod mig, det er bare en ekstra gevinst.
Det enested minus er, at der er meget langt til familien og gamle venner. Min familie bor henholdsvis på Ærø, i Søborg og Fr.værk/Hundested/Helsinge, så der kan være lidt længe imellem besøgene. Men efter jeg har fået bil, er det heldigvis lidt lettere at komme frem og tilbage.

Mit hus er på 160 kvm i 2 plan, fordelt på badeværelse, entre, vinkelstue, køkken, lille kontor, 2 store værelser og repos. Til huset har jeg et lille skur, som er bygget ind i den ene gavl. Et anneks som ikke er isoleret, men med tiden kunne det blive alletiders tennageværelse :-). Et stort skur, som jeg gerne vil lave om til garage, og desuden et lille drivhus.
Huset er fra 1870, bindingsværk med stråtag.
Grunden er på 1600 kvm. Her er æbletræer, blommetræer, masser af stauder og roser. Lidt forskellige bær-buske, og forskellige træer af både små og store størrelser. Jeg har en dejlig stor terrasse med en åben pavilion, så her kan sommermaden indtages i den friske luft.

Jeg har masse af planer vedrørende såvel hus som have, men det må komme hen af vejen, når tiden og økonomien tillader det .