Min graviditet har været en blandet fornøjelse. Der har på intet tidspunkt været noget alvorligt galt, men en masse små-gener har der da været. Heldigvis kun for mig.
Hele vejen igennem har barnet haft det godt, og han er vokset stødt og roligt. Han har moslet rundt og sparket godt til mig, så energi har han også haft masser af .

Jeg startede med den obligatioriske kvalme, da jeg var 7 uger henne. Jeg nægter dog at kalde det "morgenkvalme", da det hos mig varede fra jeg stod op til jeg gik i seng. Sådan gik det i knap 3 uger, men så var det også slut med det. De næste 2 uger havde jeg heldigvis stadig ferie, og de blev brugt til at sove, sove og sove. Var bare så træt, men havde det ellers fint. Derefter fulgte en månedstid med spændingshovedpine..... også fra jeg vågnede til jeg gik i seng.......Gab, det var trættende. Jeg begyndte at gå til fysioterapeut, hvor jeg blev behandlet for min hovedpine, og efter kort tid svandt den stille og roligt. Dog kun for at blive afløst af en ny gene...... bækkensmerter! Nogle dage kunne jeg hverken gå eller stå, og pludselig var det slet ikke sjovt, at mit soveværelse lå oppe på 1. sal. Desuden havde jeg ingen bil, så skulle dagligt gå et godt stykke til bussen, og desuden skulle jeg slæbe de daglige indkøb hjem. Det gjorde nas!. Mit bækken kostede mig en del sygemeldinger, nogle i kortere og andre i længere tid. Desuden brugte jeg to uger med krykker, da det var aller værst. Til andre kan jeg kun anbefale krykker til aflastning ved bækkenprobl.
Min fysioterapeut begyndte at arbejde med mit bækken, og det har nok gjort, at det hele var til at holde ud. Jeg fik også nogle øvleser som jeg skulle udføre. Jeg har heldigvis ikke så store problemer længere, og tror dels det skyldes, at jeg er blevet meget bedre til at lytte til min krop, og sørge for at slappe af og ligge lidt i løbet af dagen.
Så i løbet af november fik jeg lov til at mærke bebsen presse hovedet mod mit ribben..........AV FOR SATAN!!!!! Det absolut mest smertefulde jeg kan forestille mig (husk, jeg har endnu ikke født, så det ændrer sig nok snart ). Heldigvis forsvandt smerterne, da han besluttede at sætte hovedet ned i mit bækken allerede i 32. uge. Tak for det bebs..... er jeg MEGET glad for.
Sjovt nok har jeg mest hørt, at de sidste par måneder skulle være de værste. Men ikke her i huset. Efter jeg er gået på barsel, så har det hele bare været så dejligt, smertefrit og ukompliceret. Nu er det bare skønt at være gravid! Jeg er godt nok træt langt op ad dagen, men på en eller anden måde føler jeg alligevel, at jeg har meget mere energi og overskud. Hellere træt end at have kvalme eller smerter.
Jeg er idag 38 +2. Indtil videre har jeg taget 13 kg på, har en lille smule vand i kroppen (hovedsageligt i fingrene om morgenen), men ikke noget at snakke om. Mit blodtryk og urin har hele vejen igennem været perfekt, så der er ikke noget at frygte for lillemanden...... og ja, jeg ved at det er en lille"mand". Er blevet scannet en del gange, og har desuden været til en kønsscanning, så der er ikke nogen tvivl. Navnet har voldt mig store problemer, da jeg ikke rigtigt har kunne finde "navnet". Men endelig har jeg besluttet mig! Jeg har dog valg, at holde det for mig selv indtil fødslen. Bebs skal selv være den første til at høre det .
Jeg glæder mig så meget til at møde dette lille væsen, som har rumsteret inde bag mit maveskind så længe.